Ideudvikling:
I ideprocessen kiggede jeg lidt rundt på nettet for at få en ide om hvordan den evt. kunne se ud. Jeg vidste på forhånd at jeg ville bruge træ og metal. Jeg kom frem til en ide, og prøvede derefter selv at tegne en lampe som jeg ville have den skulle se ud. Min første skitse af lampen ser derfor således ud:
Jeg fik mine tanker ned på papir ved at tegne en skitse af min lampe.
Modellering:
Jeg startede min modelleringsproces ved at tage ud i et byggemarked, for at finde noget træ jeg ville bruge. Jeg vidste at selve træet skulle være tyndt, så jeg valgte at købe krydsfiner. Derudover købte jeg noget metal, som min lampe skulle stå på. Jeg valgte at købe metal som var bøjet, sådan så lampen kunne stå ovenpå metallet samtidig med at ledningen så kunne stikke ud nedenunder hvor den ikke ville forstyrre lampen.
Derefter skar jeg krydsfineret ud i de størrelser jeg ville have. Størrelserne skulle være forskellige og jeg ville gerne have at den nederste etage af lampen skulle være på størrelse med metallet. Derfor blev den nederste etage 12cm. Andre etager skar jeg ud i 10, 8 og 6 cm., sådan så træet bliver mindre for hver etage.
Undervejs i modelleringsprocessen prøvede jeg at sætte etagerne sammen, for at få et overblik over hvordan den ville komme til at se ud.
Eftersom jeg skar etagerne ud, fandt jeg ud af at jeg ikke ville have at etagerne skulle stå lige med hinanden, så jeg prøvede mig frem og kom frem til at det skulle se således ud:
Så var det tid til at lave huller igennem alle etagerne, så ledingen kunne komme igennem. Jeg brugte boremaskinen til at lave hul igennem, en for en. Først målte jeg midten på selve træet, og borede dernæst. Her skulle jeg være opmærksom på, at hullet skulle passe til at ledningen kunne komme forbi alle huller:
Tester om ledningen kan komme igennem:
Jeg havde et langt stykke metal som også skulle skæret over i en mindre størrelse. Det gjorde jeg så og derefter gik jeg i gang med at prøve at få lys i lampen. Jeg fandt en pære og en fatning som skulle sættes på.
Jeg gik i gang med at lime etagerne sammen. Det gjorde jeg først efter jeg havde sat fatningen på. Jeg satte ledningen i etagerne en for en og limede fast før jeg satte den næste etage på. Det gjorde jeg for at være sikker på at ledningen kunne komme igennem dem alle sammen uden at ramme siderne og sidde fast.
Jeg fandt et lampestel som jeg ville sy stof på. Det skulle så være min lampeskærm. Jeg fandt noget hvidt stof, som jeg ville have skulle se bølget ud på lampestellet. Jeg syede derfor elastik i siderne af stoffet og satte den på skærmen.
Det færdige resultat ser således ud:
Min designproces kan også beskrives i modellen "Design to improve life". Denne model har hjulpet med at holde fokus på mit mål, med udgangspunkt i de materialer som var faste ramme i denne proces (træ, papir tekstil eller plastic og metal).
I den forberedende del af kompasset vælges der en udfordring, som i dette tilfælde er lampen, dertil finder jeg løsninger.
I den forstående del af kompasset, tænker man over hvilken for en lampe man vil lave (bordlampe, standerlampe, pendel osv.) Man sætter sig her ind i at lave lampen.
I den forgivende del af kompasset visualiser man produktet og tester det. Her har jeg tegnet skitser af lampen og undersøgt mulige løsninger.
Den færdiggørende del af kompasset er i dette tilfælde at gøre produktet færdigt og klart til at fremlægge det for resten af klassen.
Ide til undervisningsforløb om lamper:
Design en lampe - projektet.
Klassetrin: 7. Klassetrin.
Processen: 12 lektioner af 45 minutter.
Materialer: Træ, båndsav
Et projekt der varer 12 lektioner, hvor eleverne får til opgave at lave en lampe. I projektet er der forskellige rammer, såsom at lampen skal laves ud af krydsfiner, hvor de selv bestemmer hvordan de vil bruge det. De får hver især noget krydsfiner på 60*60, som de skal bruge fornuftigt i arbejdet med lampen. Hver lektion starter med at eleverne fortæller hvor langt de hver især er nået, og viser også hvor langt de er nået. I disse lektioner undervises 8 drenge i sløjd. Eleverne er før forløbet blevet oplært i hvordan man bruger en båndsav.
Som introduktion fremlægger læreren hvad der skal foregå i forløbet. Læreren viser nogle eksempler på materialernes brug og illustrere selv hvordan de forskellige redskaber bruges. Derefter får eleverne tid til at brainstorme over hvordan de vil designe deres lampe. Eleverne får til opgave at tegne en skitse over deres lampe. Inden eleverne får lov til at gå i gang med deres proces, skal klassen i fællesskab gennemgå hvordan de hver især vil gå i gang med deres produkt, hvordan de vil have den skal se ud, og til sidst hvordan de vil designe den. Formålet med dette fælles oplæg er, at eleverne skal inspirere hinanden til videre arbejde, så de andre elever klassen ikke går i stå og kan fortsætte med inspiration fra deres venner.
Processen fortsætter med at eleverne går i gang med at skære i deres krydsfiner, hvorefter de finsliber.
Undervejs får eleverne tid til at notere skriftlig og digitalt, i deres forløb. Eleverne bruger deres telefoner til at tage billeder undervejs. Læreren skaffer kamera til dem der ikke har telefoner.
Læringsmål:
Håndværksmaterialer – materialekendskab – ”Eleverne kan navngive bløde og hårde materialer”, ”Eleverne har viden om bløde og hårde materialer”, ”Eleverne kan forarbejde hårde og bløde materialer efter instruktion”, ”Eleven har viden om enkel materialeforarbejdning”.
Eleverne skal have kendskab til materialet sav, hvordan den bruges, hvad den bruges til, hvilken sav der bruges i hvilke tilfælde, hvorefter de skal ud og bruge saven. I dette tilfælde en båndsav.
Eleverne skal i sidste ende kunne udtrykke både mundtligt og skriftligt, de materialer de har brugt undervejs i hele forløbet, og hvilke formål de er brugt til.
Til udarbejdelse af produktet med introduktion, skal der bruges ca. 12 lektioner i alt. Som evaluering oprettet der et dokument, hvor eleverne individuelt skriver om deres forløb, sætter billeder ind af produktet gennem processen, skriver om hvordan de brugte de forskellige materialer. (logbog)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar